VVM – ”nye” temaer i miljøvurderingssammenhæng

Det internationale mål fra FN’s biodiversitets konvention om at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenesterne inden 2020 er implementeret i EU’s VVM-direktiv fra 2014. Samtidig har EU ved direktivændringen søgt at indarbejde de ændringer der er sket i øvrige retsakter og udviklingen i øvrigt. Det har bl.a. medført, at der i det brede miljøbegreb er kommet større fokus på befolkning og menneskers sundhed, med fokus på helbredskonsekvenser frem for grænseværdier.

Direktivet bliver i 2017 implementeret i den danske lovgivning. Det betyder, at det kan forventes at der vil komme større fokus på menneskers sundhed og biologisk mangfoldighed i bred forstand, når der fremover skal udarbejdes vurderinger af virkninger på miljøet for de planer og projekter, der er omfattet af miljøvurderingsreglerne. Håndtering af disse emner kræver en ny tilgang, og oplægsholderne præsenterer en metode til at beskrive og vurdere påvirkning af menneskers sundhed samt biodiversitet på arealer, der i dag ikke er omfattet af naturbeskyttelse – og dermed ikke kortlægges eller overvåges.

Økosystemtjenester – nye tendenser i Danmark

Kortlægning af økosystemtjenester er en i Danmark ny metode til at kortlægge nytteværdierne af de ydelser vi som mennesker og samfund får fra naturen. Det kan for eksempel være rent drikkevand, bestøvning af afgrøder, kulturelle oplevelser og råstoffer til udvikling af samfundet. Med kortlægning af økosystemtjenester fås et samlet billede af samfundsværdierne af områder, som ikke kun omfatter de tjenester der kan omsættes direkte, men også dem der koster eller giver værdi indirekte.

Oplægsholderne vil orientere om, hvorledes dette kan være et stærkt redskab i formidling eller prioritering af fx naturgenopretning i råstofgrave versus efterbehandling til produktionsformål både overfor myndigheder, borgere og grundejere.